Som frivillig er du en del af et skønt hold, der elsker at lave de kreative og sjove rammer for gæster, musikere og os selv. Vi giver den gas for at få det hele til at spille på bedst vis, imens vi nyder musikken, kreativiteten og den helt særlige festlige ånd på 3xGivisme Sommerfestival.
Det er også os, der er med til at inspirere gæster, forbipasserende og musikere til at byde ind til festen sammen med os!
At være frivillig på 3xGivisme Sommerfestival er fantastisk, fordi vi byder forskelligt ind, og fordi vi giver den gas med hyggen både før, under og efter festivalen.
Vil du være med på 3xGivisme-frivilligholdet, eller vil du bare gerne vide mere, så skriv en mail til frivilligkoordinator johanne3xgivisme@gmail.com og fortæl, hvad du kunne tænke dig at lave og hvilke dage på festivalen du har mulighed for at hjælpe. Så er vi godt på vej.
Du kan blandt andet hjælpe med at:
Være ”Jazz-betjent” der passer på gæster og forbipasserende.
Være ”Jazz-diva”, for alle, der kan lide at starte en fest, kræse om gæster i deres respektive publikumsgrupper og guide under festivalen.
Madboder og bæredygtige spiseoplevelser.
Byggeholdet. Vi skal have bakset tømmerflåder på plads, lavet tribuner, sat hegn op i tide.
Pynteholdet. Vi ønsker at gøre pladsen ENDNU mere sprudlende og oppyntet i år.